Battle Of The Bands

Beskrivelse

"Battle Of The Bands" er en New Orleans-tradition, som blev optaget af Fodvarmeriet, teltet på Bispetorvet under Aarhus International Jazz Festival i 2005, under navnet "The Arnbitter Challenge Award".

Det er en løssluppet affære, hvor tre traditionelle jazzbands dyster mere eller mindre kammeratligt mod hinanden om publikums gunst.
Det hele ender med, at alle tre bands spiller When The Saints Goes Marchin In først hver for sig og siden sammen.
Det orkester, der får publikum til at støje mest (måles med en dB-måler) vinder vandretrofæet "2dn Line", en bronzestatuette lavet af den norske billedkunster Helen Dahl Hansen.

Der er også præmier til publikum for at se mest 2nd-line-agtig ud (dans/påklædning).
Første gang (2005) vandt det skotsk/engelske orkester Ivan Henderson All Stars Jazzband og i 2006 vandt det lokale Fodvarmerne.
Eventen afslutter altid festivalen den sidste lørdag aften.

Unless otherwise stated, the content of this page is licensed under Creative Commons Attribution-Share Alike 2.5 License.